Behandling af musearm
Vi har mange års erfaring i behandling af musearm. Udover manuelle behandlingsteknikker af muskler, sener og led i nakke, skulder, arm og hånd kan kiropraktoren give dig præcis rådgivning omkring ergonomi og øvelser.
Akupunktur kan hjælpe og ofte kan der opnås god lindring ved at udføre jævnlige strækøvelser for nakke, skuldre og underarme.
Arbejdsskade?
For nogle år siden blev musearm ikke anerkendt som en arbejdsskade, men dette har en højesteretsdom nu ændret.
Heldigvis kommer de fleste over det, så skaden ikke ender med at blive kronisk, men det er vigtigt tidligt i forløbet at lytte til kroppens faresignaler.
Du kommer dig meget hurtigere ved en tidlig indsats frem for at vente for længe.
Fokus for behandlingen
Behandlingen retter sig dels mod den lokale betændelsestilstand (inflammation) i de muskler, sener. ledbånd og led der er overbelastet, dels mod at fjerne de underliggende funktionsforstyrrelser i arm, skulder, nakke og ryg.